Ny bestyrelse og tak til den gamle

Ny bestyrelse og tak til den gamle

Heidi Søndermand, Julie Raahauge Clausen, Ida Marie Pedersen, Linette Jørgensen, Britt Carlsen.

 

Til vores forsinkede generalforsamling fik vi sagt farvel til Formand Britt Carlsen, Kasserer Heidi Søndermand, medlem Julie Raahauge Clausen og de to junior repræsentanter Ida Marie Pedersen og Linette Jørgensen.

Britt og Heidi har været med til at starte rideklubben op og kunne sidste år fejre 5 års jubilæum. Nu skal de videre og de kan glæde sig over at aflevere en velfungerende klub.

Britt Carlsen har været med til at starte mange spændende aktiviteter i klubben, bl.a. LF-Hestedag, terræntræning og Military stævner. Hun har selv været ridende for klubben i Ponygames, hvor hun var med til at vinde Ponygames afd. C til Landsfinalerne 2015. Hun har heller ikke været bleg for at starte spring eller ringridning på Tinker. 
Britt vil stadig være aktiv i Military udvalget.

Heidi Søndermand har været vores ultimative biks mutter og styret klubbens finanser. Hun startede med at sælge mad fra vores gamle skur, Boden, som vi havde overtaget fra Kettinge Friskole. Nu har vi en rullende a' la carte restaurant. Biksen er blevet en god forretning for klubben og Heidi har formået at lave gode faste aftaler med arrangementer, som gør at klubben hvert år har et pænt overskud. Nu overdrager hun Biksen og vi håber at den fortsætter som smurt. Heidi har også været med til at arrangere alle vores stævner og er repræsentant til Distrikt 5 møder.
Heidi vil fortsætte i Stævneudvalget.

Julie Raahauge Clausen går ud af bestyrelsen, men går ind i Stævneudvalget i stedet. Ida Marie Pedersen og Linette Jørgensen falder for aldersgrænsen i år, så de kan ikke længere være junior repræsentanter. 

Tak til den gamle bestyrelse for dejlige år.

 

Og tillykke til den nye. 

Nye ansigter er Janni Kristensen, Maria Puk Hansen, Susanne Jørgensen, Heidi Pyndt, Laura Pyndt, Nanna Zibrandtsen og Julie Stimose.

Heidi Damgaard er ny formand og resten af bestyrelsen konstituerer sig senere.

Nanna Zibrandtsan, Julie Stimose, Maria Puk Hansen, Laura Pyndt, Heidi Damgaard, Heidi Pyndt, Tina Jørgensen, Janni Kristensen, Mie Skov, Susanne Jørgensen.

 

Find alle referater her


Udskriv