Ridning er en virkningsfuld terapi for såvel lettere som svært fysisk eller psykisk handicappede personer. Hestens tredimensionale bevægemønster påvirker rytterens bevægemønster, således at denne får øget balance, trænet midtlinjesans, styrket muskelkraft, nedsatte spændinger i spastiske muskler, bedre koordination, øget udholdenhed og ikke mindst øget selvværd og mental glæde.  FGH

Vi vælger ud fra rytterens handicap, den bedst egnede hest og de nødvendige hjælpemidler. Hesten skal passe i højde, bredde, gangart og rygsving til den enkelte patient for at denne kan få det mest optimale ud af behandlingen.

Undervisningen er individuelt tilpasset, således at særlige interesser og handicap tilgodeses i hvert enkelt tilfælde. Der er således mulighed for enten at ride ude, at lave styrketræning på hest, motoriske øvelser på hest, afspænding på hest, udstrækning på hest, samt egentlige ridetekniske øvelser som at stoppe og dreje hesten, ride sidelæns osv..

På holdene stilles det nødvendig personale til rådighed, som med erfaring og viden giver støtte og hjælp i undervisningen.

 LFH er med i Foreningen Af Godkendte Handicapridecentre og lever op til deres krav om faciliteter til brug ved handicapridningen.

Ridecenteret råder over en isoleret handicapvenlig 20 x 30 m. ridehal, med opvarmet rytterstue, rampe og lift til opsidning, handicaptoilet og handicapparkering. Der er direkte adgang til ridestier i Grusgraven i Kettinge, som bruges når vejret tillader det.  

Ridning for fysisk- og psysisk handicappede. I handicapridningen tages hensyn til rytteren specifikke behov og ønsker og undervisningen tilrettelægges således, at den passer specielt til personen. Der undervises i almen grundridning, forståelse for hesten og rytterens indvirkning på hesten.  

Handicapridningen er både til private, skoler, bofællesskaber og institutioner. 

Vi har handicapridning onsdag og fredag. Kontakt for tider.

Ridehold med 3-4 ryttere af 40 min. varighed:  

  • Uden hjælper             800 kr. pr. md. *
  • Med en hjælper       1.200 kr. pr. md. *
  • Med to hjælpere      1.800 kr. pr. md. *

Prisen dækker lønudgift, hesteleje, hjælpemidler m.v.

Se flere priser under menupunktet "Priser".

* Rytteren der går til handicapridning/specialtilrettelagt undervisning kan selv søge om støtte til merudgift til ridning via lov om social service §28 for børn og §100 for voksne. Eller til nødvendig, lægelig velbegrundet behandling (hvis denne ikke er pensionist), har en trang økonomi, og ikke kan få behandling i det offentlige system (Lov om aktiv socialpolitik §100). Kontakt sagsbehandler for yderligere information. Normalt vil egenbetaling ligge på 400 kr.

Aktiviteter

Ingen begivenheder

Klubtøj

Køb her

 

 

 

 

 


 

Grusgraven er åben

 Læs mere her