Drømmer du om egen hest?

halvpart

Er du eller dine forældre ikke klar til en hest i familien? Har du mindre børn og ikke tid til egen hest?
Der kan være mange grunde til ikke at investere i egen hest eller pony.

Vi tilbyder halvpart til børn og voksne til en fast pris hver måned.  
Ingen uforudsete regninger, så som dyrlægeregninger. Ingen fodringer eller udmugninger. Ingen hest eller pony som skal sælges, hvis man ikke har tid/lyst til at ride mere.

Her kan du have ”din egen hest”, få undervisning , råd og vejledning, starte stævner, eller bare være sammen med din hest.

Partordningen indebærer to lektioner om ugen, det er valg frit om det er 2 gange dressur- eller 1 gang dressur- og 1 gang springundervisning.

Der er følgende modeller at vælge i mellem:

1) 1 time undervisning på ridehold og en rid selv dag ugentligt
600 kr. om mdr.

2) 1 time dressurundervisning, 1 time springundervisning og en rid selv dag. Springundervisning ligger fast om tirsdagen
900 kr. om mdr.

3) 1 time dressurundervisning, 1 time springundervisning og to ride selv dage. Springundervisning ligger fast om tirsdagen
1.000 kr. om mdr.

 

Regler for halvpart

  • LF-Hestesportscenters ridehus- og sikkerhedsregler gælder ved alt ridning og omgang med hesten .
  • Der må pr. gang rides i 1 time.
  • ”Ride selv dage” og udlejnings dage er fredag og lørdag. Alle rideskoleheste har fri om søndagen.
  • Man skal som minimum skridte for og af i 10 minutter.
  • Al ridning skal foregå på LF-Hestesportscenter. Hvis man gerne vil ride en tur, aftales dette med Louise.
  • Ryttere under 16 år må ikke ride uden opsyn af en person over 18 år. 
  • Springning, løsspringning og longering er kun tilladt efter aftale med Louise.
  • Halvparten er personlig. Aftal med Louise hvis andre ryttere skal ride på hesten.
  • Hvis ens halvpartshest er syg kan det aftales med Louise hvilken hest der så kan rides på.
  • Hvis hesten skal gå stævne i en weekend skal den have fri/rides let i skridt den dag der ikke rides stævne
  • I hverdagene og til stævner skal hestene op sadles i spiltovene på lige vilkår som rideskole rytterne, med mindre andet er aftalt med Louis
  • Hesten må tages med til stævne efter aftale med Louise.
  • Man må gerne vaske ben, hove og hale på hesten hvis den trænger/skal til stævne.
  • Man må gerne strigle og nusse med hesten alle dage, når den ikke bruges i rideskolen eller til handicapridning
  • Partkontrakten opsiges automatisk, når rytteren falder for DRF´S aldersgrænse for pony. Man rider det 16. år ud. Aldersgrænsen ved kategori 3’er pony er 13 år.
  • Man kan opsige en part med en måneds varsel.
  • Vi forbeholder os ret til at flytte partsdage, hvis dette er nødvendigt pga. arrangementer eller lignende. Partrytteren får i sådan et tilfælde besked og der aftales en erstatningsdag.
  • I sommerferien, juli måned, er der lukket for halvpartsridning og der betales naturligvis ikke.
  • I juleferien når rideskolen har lukket, er der mulighed for at ride selv alle dage, undtaget søndag hvor hestene har fri.
  • Hvis du vil have halvpart, kræver det, at du kan sadle op og ride selv.

     Ridecenterets sikkerhedsregler skal altid overholdes.

 Kontakt Louise 25 14 49 09

Se her hvilke heste som mangler halvpart 

Aktiviteter

05 maj 2018
10:00 - 16:00
Arbejdsdag

Klubtøj

Køb her

 

 

 

 

 


 

Grusgraven er åben

 Læs mere her