Fra Formanden

Fra Formanden

Kære ryttere i LFH Rideklub.

Jeg vil gerne have lov til at takke jer alle hver og en. Vi har netop afsluttet finalen i Udkants cup 2016, som er et samarbejde mellem ØLR, SGR og LFHR.

Men som formand for en rideklub er det ikke altid kun resultater der betyder mest. Og det er netop det jeg vil pointere her med dette skriv og disse billeder.

Igennem disse 3 stævner i Udkants cuppen, har vi været hele følelsesspekteret igennem. Selvfølgelig fordi en masse dygtige ryttere har redet til flotte resultater, men samtidig har vi været igennem, irritation, frustration, forvirrede heste og ryttere, ked af det hed, en enkelt afsidning, MEN i sidste ende en masse sammenhold.

Netop sammenhold er en hver formands største ønske og håb for en klub. Det har vi.

Til hvert stævne har LFHR været stærkt repræsenteret både i forhold til ryttere men sandelig også på støtte og opbakning fra tilskuere. Tusind Tusind tak for det.

At vi lørdag og søndag næsten konstant er 10 mennesker tilstede under finalen i både dressur og spring, viser virkelig hvad vi som klub står for. At vi hjælpes med at få fragtet heste, fylder bilerne når vi som forældre er pakdyr, og jer unger rider til stævne. At der hele tiden er mindst en voksen der vil hjælpe med at holde hest eller 7 når alle går bane sammen med Louise samtidig.

Når vi har med dyr og gøre, kan vi ikke altid være 100% sikre på at alt spiller præcis som vi ønsker det. Det kan være svært at håndtere især som barn – ung, men husk at lige meget hvad, så er vi en masse voksne der altid er klar til at hjælpe. Og engang imellem skal man som rytter huske at lytte til sine forældre eller andre voksne som forsøger med gode råd, uden at blive sur eller ked af det. Så et lille sødt huske råd til alle jer ryttere, husk at være søde og taknemmelige overfor jeres forældre, da uden dem ville I ikke kunne deltage til stævner eller arrangementer.

Min største tak skal lyde til alle jer forældre for den kæmpe opbakning i giver jeres børn og vores alle sammen rideklub. Det betyder alt at vi kan have 3 så fantastiske weekender sammen, selvom det ikke er meget friweekend og tid hjemme vi har haft.

En sidste tak skylder vi alle Hanne Bratholm. Hanne er hovedpulsåren til gennemførelse af vores stævner, men i Udkants cuppen, har det takket være Hanne at vi hele tiden har kunnet følge alle resultater på LIVE.

Samtidig med at Hanne er IT expert, kunne hun også nå og ride Haffi, og som altid hjælpe dem der har behov undervejs. Uden Hanne, Ingen stævner….

Som afslutning i min lille takketale, er det altså bare fantastisk at kunne lykønske aller der opnåede placering i Udkantscuppen. Det største tillykke skal naturligvis gives til,

Ida Marie H og Ida Marie P, som vindere af udkants cup spring for både pony og hest.

At begge piger hedder Ida Marie er jo lidt sjovt, men at begge heste starter med Stenvænge, det er da også lidt sjovt.

 

                                                      Tillykke Tillykke til alle.

                                                      Med venlig hilsen

                                                      Britt Carlsen.


Udskriv