INFORMATION FRA RIDECENTERET ANG. CORONAVIRUS

INFORMATION FRA RIDECENTERET ANG. CORONAVIRUS

Brug af mundbind eller visir, påkrævet indendørs på ridecenteret.

Vejledning til brug af mundbind

 

RIDECENTER.

Opdatering af Corona retningslinjer den 26. oktober 2020

På grund af de opstrammede regler i forbindelse med Coronavirus situationen, er der ændrede regler på LF-Hestesportscenter.

  •  Alle over 12 år skal bruge mundbind eller visir på indendørsfaciliteterne, når man er stående eller gående. Kravet gælder ikke for rytterne, mens de rider, eller for tilskuere/publikum, når disse sidder ned. Udendørs er der fortsat intet krav om mundbind.
    Der er andre regler for personalet, der er på arbejde, for børn, handicappede, og andre som ikke kan bære mundbind/visir. Se Ridefysioterapi.

  • LF-Hestesportscenter er kun åbent for faste kunder/ryttere/personale med en aftale. Dvs. Ridecentret er lukket for besøgende og al gennemgang. 

  • Hvis du går på hold, har part, har din hest opstaldet, kommer til undervisning, har ridehuskort etc. er du fortsat velkommen. 

  • Du skal sørge for kun at have én pårørende el. lign. med hvis det er nødvendigt. Dvs. Pårørende skal vente i bilen eller helst forlade ridecentret under ridning og opsadling, såvidt dette er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

  • Der må som hovedregel max være 10 personer i stalden, i opsadlingen, i hvert ridehus og omkring hver bane osv.

  • Du skal sørge for opretholde en god hygiejne, spritte af og vaske hænder, holde afstand, nyse i ærmet osv. 

  • Ved opsadling og ridning af rideskolehestene bruges der handsker og udstyr sprittes efter endt ridning.

  • Hvis du har sygdomstegn, så bliver du hjemme!

  

RIDEFYSIOTERAPI.

  • Alle over 12 år skal bære mundbind eller visir indenfor, fra ankomst til afgang. Også til hest. Der er enkelte undtagelser, hvor det ikke er muligt pga handicap. Dette aftales med Ridefysioterapeut, Pernille Hartmann.

  • Alle skal bære handsker.

  • Hvis du har sygdomstegn, så bliver du hjemme!

 

STÆVNER OG AKTIVITETER I KLUBBEN.

Rideklubben har planlagt Ponygames d. 14. november. Dette er aflyst. Elever i rideskolen vil få mulighed for at ride ponygames de kommende uger.

 

FOREBYG SMITTE PÅ RIDECENTERET.

For at beskytte brugerne af ridecentret mod mulig smitte, samt deres pårørende, beder vi alle bruger om at følge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen: 

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

  5. Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker. Hold afstand og bed andre om at tage hensyn.

 

 


Udskriv